Tag din uddannelse som plastmager hos LEGO Koncernen

Har du afsluttet 9. klasse og mod på at lære en masse om højteknologiske maskiner? Så er jobbet som plastmagerlærling hos LEGO Koncernen måske lige noget for dig.

Plastmagerlærling – opstart 1. august.

Bliv én af de bedste!

Som plastmagerlærling hos LEGO Koncernen, er du en fast del af vores produktionsafdeling i Billund. Her lærer du dit håndværk helt fra bunden – både teori, på skolebænken og i praksis sammen med dine hjælpsomme kollegaer.

Du arbejder med håndværk, IT, matematik og du lærer at programmere maskiner med Windows-baserede styringer. Kort sagt bliver du en vigtig brik i et af de teams, der producerer det kendte LEGO Legetøj, og du kommer til at:

  • Indkøre og optimere forme
  • Betjene robotter og periferiudstyr
  • Fejlrette og problemløse på støbte emner
  • Vedligeholde forme og maskiner
  • Opsamle og behandle data

Kickstart din karriere i LEGO Koncernen

Det skal være sjovt og lærerigt at gå på arbejde. Hos os får du en bred uddannelse, hvor du bliver udfordret og får masser af hjælp med på vejen. Du bliver en del af en stor virksomhed med mange muligheder – Efter du har afsluttet uddannelsen, har du rig mulighed for at specialisere dig løbende eller videreuddanne dig.

Du har flair for teknik og har mod på at lære!

For at blive plastmager skal du have interesse for teknik og IT. Det er også vigtigt, at du kan lide at samarbejde. Du får dine egne selvstændige opgaver, og du synes, det er sjovt at få mere og mere ansvar.

  • Du har som minimum en 9. klasses afgangsprøve – eller afslutter 9. klasse til sommer
  • Det kan også være, at du har afsluttet gymnasiet, HTX eller lignende og gerne vil have en håndværksmæssig uddannelse, inden du læser videre til fx ingeniør
  • Du kan også tage uddannelsen som en EUX, hvor du på ca. 5 år får både svendebrev og studenterhue på én gang. Læs mere her.
  • Du har mod på at lære noget nyt, og du har lysten og viljen til at lægge energi i din uddannelse hos os
  • Du skal have flair for matematik, fysik og engelsk

Få indflydelse på din uddannelse

“Vores mål er at uddanne de bedste lærlinge. Derfor bakker vi op om dig, og du har selv indflydelse på din uddannelse. Jo mere engagement, du viser – jo mere får du lov til. Du bliver en del af et rigtig godt sammenhold i vores talentfulde lærlingeteam på tværs af afdelingerne,” siger Sr. Consultant Birthe Andersen.

Bliv en del af den globale LEGO Familie

I LEGO Koncernen skaber vi successer sammen, og du bliver en del af en virksomhed på en spændende rejse. Vi ser frem til din ansøgning – husk at vedhæfte din ansøgning og dit CV.

Vi har ikke ansøgningsfrist på vores ledige stillinger. Vi læser løbende ansøgninger igennem og kalder til samtaler. Først når vi har fundet den rette kandidat, lukker vi processen ned.

Søg stillingen via dette link.